Sanggruppen
Hver tirsdag, fra kl. 14 – 16, mødes en gruppe klosterboere i Novicen – med det ene formål, at synge!
Nogen har været med i mange år, andre er lige begyndt.
Der er tale om en løst sammensat gruppe. Vi har hverken formand eller sekretær, og der bliver ikke taget referat! Det er nok ikke helt ved siden af, at sige, at vi er nogle glade amatører, selv om et par stykker er lidt mere erfarne korsangere, og vores alle sammens spillemand, PH, er en garvet musikant.
Alligevel er sangkoret et af de initiativer her på klosteret, der gennem årene har vist sig mest levedygtigt.
Det er velset, at man kommer til tiden, men på den anden side behøver man ikke melde afbud, hvis man springer over en dag. Der er højt til loftet, men gennem årene er der, helt naturligt, opstået visse “ritualer” og procedurer. Fx. skiftes vi til at vælge en sang, og hver gang holder vi en pause kl. 15. Her kan man sagtens blive populær, hvis man medbringer et eller andet godt til ganen!
Og hvad med sangene? Hver fugle synger som bekendt med sit næb, men vi gør vores ypperste! Det er en befrielse at synge, og vi plejer at gå hjem i godt humør, osse på en regnvejrsdag!!! Vi synger mange forskellige sange – glade og triste – og dem vi aldrig vil miste.
Det er selvfølgelig gratis at være med, og alle kan deltage!
Venlig hilsen, på vegne af Sanggruppen,
B. MacDonald, 28, U.